Kroner

Knækkede, revnede eller ødelagte tænder? En krone kan redde det!

En tandkrone omgiver og dækker en beskadiget tand som en tæt hætte. En veludført krone kan permanent beskytte en såret tand og give dig et nærmest perfekt smil.

Tandkroner af plast, metalkeramik og guld
Tandkroner af plast, metalkeramik og guld.

Hvad er en krone?

En tandkrone er en hætte af guld, porcelæn eller en kombination af begge dele, som bruges til at reparere en beskadiget tand. Det kan fx være, hvis tanden er knækket, hvis den er i risiko for at knække på grund af en for stor fyldning eller hvis tanden er blevet svag efter en rodbehandling.

Den nye tandkrone sørger for at tanden igen kan bruges til at tygge og bide med, og at den er pæn at se på. Den styrker tanden og sikrer, at den ikke knækker. Hvis du har en enkelt tand, der skal repareres, er det en god og holdbar løsning. Har du derimod mistet en tand, skal du have lavet et implantat eller en bro.

 

Tandkroner og tand med krone
Tandkronen sættes på en eksisterende tand.

 

Hvilke typer af kroner findes der?

En krone kan være fremstillet af porcelæn, guld eller en kombination af metal og porcelæn – metalkeramikkroner (MK-kroner). Porcelænskroner og metalkeramikkroner ligner naturlige tænder, men er ikke helt så stærke som guldkroner, der er de bedste til kindtænder.

Metalkeramikkroner består af en inderkrone af guld, hvorpå der er brændt tandfarvet porcelæn. I dag er det meget almindeligt at bruge metalkeramiske kroner, som kan bruges på næsten alle tænder og har en god, lang holdbarhed.

Der er også kommet nye, stærke keramiske materialer på markedet, som både er utroligt holdbare, og som kosmetisk bliver meget smukke og ligner naturlige tænder. Hos Dentalklinikken laver vi keramiske tandkroner af bl.a. Zirkonium og E-max. Tandkronerne bliver lavet på vores eget laboratorium, og vi kan derfor lave din nye krone på få arbejdsdage.

 

Sådan monteres kronen

Tanden slibes til, så kronen sættes på. Hvis der er behov for rodbehandling, vil tandlægen rodbehandle, inden tanden slibes til. Hvis tanden er for beskadiget til at kronen kan sættes fast, kan tandlægen sætte en stift i roden, som kronen kan sættes fast på.

Herefter tager tandlægen et grundigt aftryk af dine tænder, som sendes til laboratoriet, hvor tandteknikeren vil støbe en krone, som passer til dine eksisterende tænder og dit sammenbid, og som føles naturligt. Kronens farve tilpasses også, så den matcher dine egne tænders farve.

Mens den nye tandkrone produceres på laboratoriet, får du en midlertidig krone, som beskytter tanden. Afhængig af, hvilken tandkrone, du skal have lavet, kan der gå op til to uger, før den nye tand er produceret.

 

Præparering af tandkrone
Præparering af tandkrone.

 

Danskproducerede tandkroner på 5 dage

Dentalklinikken har sit eget dentallaboratorium. Det betyder, at vi kan producere tandkroner i de nyeste materialer og af den allerbedste kvalitet – med en leveringstid på max 5 arbejdsdage! Til sammenligning bliver billige tandkroner ofte produceret i østen. De er som regel af en ringere kvalitet og med en længere leveringstid på omkring 14 dage.

Altid billige tandkroner

På vores eget laboratorium producerer vi tandkroner af Zirkonium og E-max, som giver utroligt stærke og naturtro tandkroner. Vi laver din nye krone på under 5 arbejdsdage – til en rigtig god pris.

Billige kvalitetskroner på max 5 dage

  • Metalkeramisk 4.000,-
  • Zirkonium 4.500,-
  • E-max 5.500,-

Skal Danmarks førende specialister lave din tandkrone?

– Dentalklinikken er det oplagte valg. Vi har mange års erfaring, tæt samarbejde med tandteknikere og lave priser.

Hvis en beskadiget tand ikke kan reddes med en fyldning, kan den i stedet bevares med en krone. Ofte oplever patienter med store fyldninger eller knækkede tænder, at tanden ikke længere kan holde til en fyldning. I de tilfælde er en tandkrone den gode og holdbare løsning.


Derfor skal du vælge os:

  • Mange års erfaring og dagligt arbejde med kroner
  • Tæt samarbejde med tandtekniker sikrer det bedste resultat for dig
  • Faste lave priser

Skal du have en krone?

Overvejer du en tandkrone? Lad os rådgive dig. Vi er blandt landets mest erfarne og udfører behandlinger af høj kvalitet – med garanti! Kontakt os i dag og få tid til en konsultation.


Et forsøg på at fylde en meget beskadiget tand med for eksempel en meget stor fyldning er ofte en lappeløsning, og det resulterer som regel i en knækket tand, hvilket er en meget værre situation. Derfor anbefaler vi hos Dentalklinikken en tandkrone, når det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning. En tandkrone sættes på den eksisterende tand således at man bevarer roden og selve tanden og får en tand, der ser naturlig ud.

 

 

Hvad koster det?

Med tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” kan en ny tandkrone koste helt ned til 3.100*,- hos Dentalklinikken.

Den mest anvendte krone er en Metalkeramisk krone, da den kan anvendes på næsten alle tænder og har den længste holdbarhed.

En metalkeramisk krone koster 4.000,-

Ifølge Sundhed.dk er gennemsnitsprisen for en krone i Danmark 5.995,- Du sparer 2.000,- i forhold til gennemsnitsprisen hos danske tandlæger.

Et eksempel på en komplet behandling hos Dentalklinikken:

Behandling Pris DK Tilskud* Din pris m. tilskud
Krone (MK) 4.000 1.650 2.350
Bedøvelse x 2 590 100 490
Røntgen x 2 390 136 254
Total 4.980* 1.886 3.094

*Du får tilskud hvis du er medlem af Sygesikringen Danmark. Hvis du har været medlem mindre end fem år er tilskuddet til selve kronen kun 1.100.

Denne pris er uden evt. rodbehandling og opbygning med stift.

Få mere at vide om…

Hos Dentalklinikken finder du konkurrencedygtige tandlægepriser. Vi er kendt blandt vores kunder for at have lave priser, god service og meget høj faglighed.

Priseksempel

Krone (Metalkeramisk med dansk teknik)

Krone metalkeramik
kr. 6.000,-

Se vores priser .

Tandkroner

Opdateret d. af